Udviklingen og valideringen af PHQ-2
Patient Health Questionnaire-2 (PHQ-2) er et ultrakort screeningsværktøj, der anvendes som et indledende trin til at identificere mulige tegn på depression. Værktøjet består af de to første spørgsmål fra det længere Patient Health Questionnaire-9 (PHQ-9). Udviklingen og valideringen af denne ultrakorte version blev etableret i et skelsættende studie fra 2003 af forskerne Kurt Kroenke, Robert L. Spitzer og Janet B. W. Williams.
Formålet med at reducere spørgeskemaet til blot to spørgsmål var at skabe et hurtigt og pålideligt instrument til travle kliniske miljøer, herunder almen praksis, hvor omfattende diagnostiske interviews ikke altid er praktisk mulige som første kontaktpunkt. PHQ-2 evaluerer forekomsten af de to kardinalsymptomer på depression: anhedoni (manglende interesse eller glæde ved aktiviteter) og nedtrykthed. Spørgsmålene tager udgangspunkt i personens oplevelser i løbet af de seneste to uger.
Beregning af score og tærskelværdier
Når du besvarer spørgsmålene i screeningsværktøjet, tildeles hvert svar en pointværdi fra 0 til 3 baseret på hyppigheden af symptomerne:
- Slet ikke: 0 point
- Flere dage: 1 point
- Mere end halvdelen af dagene: 2 point
- Næsten hver dag: 3 point
Værktøjet summerer pointene for de to spørgsmål for at beregne en samlet score, som vises som en værdi fra 0 til 6 (f.eks. "3 ud af 6").
For at give en meningsfuld reference sammenlignes den samlede score med en etableret tærskelværdi. I klinisk praksis og forskning anvendes der forskellige grænser afhængigt af, hvordan man ønsker at balancere sensitivitet (evnen til korrekt at identificere personer med depression) og specificitet (evnen til korrekt at identificere personer uden depression):
- Score på 3 eller derover: Dette udløser statussen "Opfylder den almindelige tærskelværdi for opfølgning". En score på 3 er den mest almindeligt anvendte tærskelværse i kliniske retningslinjer, da den giver en optimal balance mellem sensitivitet og specificitet for voksne.
- Score under 3: Dette udløser statussen "Under den almindelige tærskelværdi for opfølgning".
Nogle screeningsforløb vælger at anvende en lavere tærskelværdi på 2 eller derover. Dette gøres for at fange flest mulige potentielle tilfælde (høj sensitivitet), men det medfører samtidig en højere andel af falske positive resultater, hvor personer uden klinisk depression screenes positive.
Forskellen på screening og klinisk diagnose
Det er afgørende at skelne mellem et screeningsværktøj som PHQ-2 og en formel diagnostisk vurdering. PHQ-2 er udelukkende designet til at identificere personer, der kan have gavn af yderligere undersøgelse. En score over tærskelværdien diagnosticerer ikke depression.
En formel diagnose kræver et struktureret klinisk interview udført af en kvalificeret sundhedsfaglig person. Under et sådant interview vil klinikeren vurdere det fulde spektrum af symptomer, deres varighed, sværhedsgrad og den funktionelle påvirkning af personens dagligdag samt udelukke andre potentielle medicinske eller psykiatriske årsager, såsom bipolær affektiv sindslidelse. PHQ-2 måler hverken sværhedsgraden af symptomerne, den funktionelle påvirkning eller tilstedeværelsen af bipolære symptomer.
Begrænsninger ved ultrakorte screeningsværktøjer
Selvom PHQ-2 er et effektivt og hurtigt første skridt, har det væsentlige begrænsninger på grund af sit ultrakorte format:
- Manglende sikkerhedsvurdering: PHQ-2 indeholder ingen spørgsmål vedrørende tanker om død, selvskade eller selvmord. Værktøjet vurderer derfor ikke akut sikkerhed.
- Demografiske og kulturelle faktorer: Evidensgrundlaget for PHQ-2 er primært baseret på studier af voksne. Faktorer som alder, sprog, kultur, graviditet, efterfødselskontekst og det specifikke behandlingsmiljø kan have stor indflydelse på, hvordan spørgsmålene forstås, og hvordan resultatet skal tolkes.
- Begrænset vurdering: PHQ-2 måler ikke sværhedsgrad, funktionel påvirkning, bipolare symptomer eller andre mulige årsager.
Databehandling og privatliv i værktøjet
Når du anvender dette online screeningsværktøj, foregår al databehandling lokalt i din egen browser. Dine svar på de to spørgsmål og den beregnede score sendes ikke til eksterne servere, gemmes ikke og tilknyttes ikke nogen profil. Værktøjet tilbyder en funktion til at rydde svar ("Ryd svar"), som nulstiller alle indtastninger og bringer værktøjet tilbage til dets oprindelige, tomme tilstand.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvor stammer spørgsmålene og pointgivningen i PHQ-2 fra?
Spørgsmålene er de to første punkter i Patient Health Questionnaire og spørger ind til de seneste to uger. Hvert svar giver 0–3 point, hvilket giver en samlet score på 0–6. Den offentlige formular angiver, at der ikke kræves tilladelse til at gengive, oversætte, vise eller distribuere den; det oprindelige valideringsstudie blev publiceret af Kroenke, Spitzer og Williams i 2003.
Hvorfor viser siden en tærskelværdi på 3?
En samlet score på 3 eller derover er et almindeligt anvendt signal til en mere fyldestgørende vurdering, såsom PHQ-9 eller et klinisk interview. Det er en screeningstærskel, ikke en grænse, der diagnosticerer depression. Nogle behandlingsforløb bruger 2 eller derover, når det er vigtigere at overse færre mulige tilfælde, og accepterer derved flere falske positive.
Udelukker en score under 3 depression?
Nej. To spørgsmål kan ikke dække alle symptomer, funktionelle vanskeligheder, sikkerhedsbekymringer eller andre årsager til et nedtrykt humør. Hvis symptomerne varer ved, påvirker hverdagen eller bekymrer dig, kan du bede en kvalificeret sundhedsfaglig person om en fyldestgørende vurdering uanset din score.
Undersøger PHQ-2 for risiko for selvskade eller selvmord?
Nej. Ingen af de to PHQ-2-spørgsmål spørger ind til tanker om død, selvskade eller selvmord. Brug ikke en lav score som en sikkerhedsvurdering. Hvis du kan finde på at skade dig selv eller andre, ikke kan passe på dig selv eller er i akut fare, skal du kontakte den lokale alarmcentral eller en kriselinje nu.
Hvem er PHQ-2 egnet til?
Den stærkeste evidens er som en kort indledende screening af voksne, herunder i almen praksis. Fagfolk bruger også depressionsscreeninger til unge, men alder, sprog, kultur, graviditet eller efterfødselskontekst samt behandlingsmiljø kan ændre, hvilket spørgeskema og hvilken tærskelværdi der er passende.